Opsætning af glasfilt eller glasvæv
Står du og skal beklæde dine vægge med glasfilt- eller væv, og er du i tvivl om hvilken slags du skal vælge?
Så læs vores guide, hvor vi gennemgår fordelene og ulemperne ved henholdsvis filt og væv, samt hvordan du bedst muligt sætter det op.
Indholdsfortegnelse:
- Skal man vælge glasfilt eller glasvæv?
- Opsætning af glasfilt og glasvæv
Skal man vælge glasfilt- eller væv?
Ønsker du flotte, glatte vægge og lofter, er filttapet den bedste løsning.
Glasfilt
Glasfilt er en tynd filt af glas, som skaber en ensartet overflade samtidig med, at den holder sammen på underlaget og hindrer revner og sprækker i overfladen.
Filtet opsættes i bund og grund på samme måde som tapet. Dog kan glasfilt både stødes og skæres sammen. Dette gør, at samlingerne ikke ses tydeligt.
Ulempen ved de helt glatte vægge som filten skaber er dog, at de kræver mere vedligeholdelse.
Glasvæv
Hvis du har behov for mere slidstærke overflader, kan du med fordel vælge glasvæv. Vævet har mere struktur og er en smule tykkere end filt. Dette gør, at vævet er mere resistent overfor skrammer og stød.
Hos Malerlager har vi mange forskellige typer af væv og filt. Der findes både grundede og ugrundede versioner af væv og filt.
Opsætning af glasfilt eller glasvæv
Du skal bruge følgende:
Afdækningspap 135 gr 1 x 30 m
Afdækningstape 50 mm x 50 m
Armeringstape
Filler
Let-grov sandspartel
Sandspartel 25 cm
Sandpapir k 100. 5 x 93 mm
Støvkost X-tra
Acryl grunder mikrodispers
Anstryger på 160 x 60 mm + rullespand
PVA Vævlim
Valse rilon 18 cm stick + Skaft 18 cm stick
Ovalpensel 35 mm
Gummispartel
Hobbykniv
- Start med at rense væggene for evt. gammelt tapet. Hvis du er i tvivl om hvordan du skal gøre, så læs vores vores guide til afrensning af vægge med tapet her.
- Afdæk gulvet med afdækningspap og fastgør kanterne af afdækningen med afdækningstape.
- Sæt herefter armeringstape i alle samlinger, vandret og lodret (medmindre der er armeringstape i samlingerne på forhånd)
- Hvis din væg har huller eller revner, så udfyld disse med filler
- Herefter påføres der let-grov sandspartel på hele væggen med en. Dette anbefaler vi at man gør 2 gange.
- Når spartelmassen er tør, skal væggen slibes med sandpapir til den er helt glat. Vi anbefaler at man benytter sandpapir k 100. 5 x 93 mm
Sandpapiret kan monteres på en vægsliber, som der så kan monteres et skaft forlænger på 1m - 2 m
- Efter slibning skal den nye væk støves godt af med en støvkost, eller en stor blød fejekost
- Når væggen er fri for støv, skal den grundes med en Acryl grunder mikrodispers, for at malingen binder på væggen. Grunderen påføres med en stor pensel, gerne en anstrygerog en rullespand. Grunderen skal tørre i 4-6 timer før næste trin påbegyndes. OBS: brug et tyndt lag grunder, så væggen ikke kommer til at skinne. Dette er ikke ønskeligt ved påbegyndelsen af malerarbejdet.
- Herefter påføres væggene en gang PVA Vævlim 110-120 cm i bredden ved væv/filt m.m., som påføres med en Valse rilon 18 cm stick + Skaft 18 cm stick og til hjørner en ovalpensel 35 mm.
- Derefter sættes banen glasfilt/glasvæv banen på. Ryk banen ned fra gulvet og op til toppen. Start med at sætte den fast fra oven og nedefter med en gummispartel. Kør fra midten og ud til kanten, så man undgår buler og rynker
-
Herefter skal banen skæres til oppe ved loftet og nede ved gulvet/listen. Gentag så proceduren. Er det væv, skal det stødes/skubbes sammen, og er det filt, laver man et overlæg og skærer banen sammen med en hobbykniv med 1 stk. knivblad