Epoxy

Hos Malerlager har vi et stort udvalg af epoxy, hvad end du skal bruge maling, lak, tykfilmslak, spartel eller blot udstyret til at påføre materialet. Hvis du ønsker et slidstærkt og robust gulv, kan du med fordel anvende epoxy, der har en mere holdbar overflade, end almindelig gulvmaling. Med denne form for gulvbelægning, får du et industrielt look, der passer til moderne interiør. Tidligere har der oftest været epoxy gulv i lagerhaller og andre steder hvor gulvet udsættes for ekstra slitage, men det er en stigende trend i private hjem. Med epoxymaling, får du en tokomponentmaling med både base og hærder, der skal blandes sammen og kan anvendes på flere overflader, som træ og beton mm. Med epoxy gulv får du en blank overflade, der er nem at rengøre. Malingen kan ligeledes bruges på andre overflader, som borde og vægge mm.


Viser 1 til 3 af 3 (1 sider)
Hvor meget maling skal jeg bruge?

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Klik her og beregn den forventede mængde maling her

Bestil inden

Bestil inden kl. 13.00 og få leveret næste hverdag eller afhent i butikken i Aarhus i dag

Lak, tykfilmslak, maling og spartel

Vi har flere forskellige former for epoxy, så der er noget til alle projekter. Vil du gerne fastholde det rå look fra betongulv eller trægulv, kan du med fordel bruge epoxylak. Du kan bruge Hagmans gulvlak EP-V, der cirka er glans 90 og hverken ændrer farve eller struktur over tid. Vil du have mere dybde i overfladen, kan du også anvende Hagmans tykfilmslak EP. Ønsker du derimod en ny farve på den valgte overflade, skal du vælge epoxymaling. Vi anbefaler Hagmans gulvmaling EP-V, der har samme funktion som gulvlakken, hvor der blot er farve i malingen.
Hos Malerlager finder du også Hagmans gulvspartel, der bruges til at udbedre revner, huller og skader på gulve, inden der påføres lak eller maling. Spartelmassen er udviklet til at kunne modstå store belastninger og fugt, og er egnet til steder, hvor der stilles krav til slidstyrke.

 

Er epoxy giftigt?

Du tænker måske det kan være giftigt at arbejde med epoxy, men hvis du er omhyggelig og ordentlig påklædt, er det ikke skadeligt. Der er ingen grund til at investere i dyrt udstyr, så længe du følger instrukserne på det givne produkt. I epoxy er der ingen giftige opløsningsmidler, så der er ingen fare for åndedrætsbesvær. Du bør dog bruge kemikalie-resistente handsker, da man ikke bør være i berøring med diverse varianter af epoxy. Vil du være helt sikker på ikke at komme i berøring med malingen, kan du eventuelt bruge gummistøvler, beskyttelsesdragt og en ansigtsskærm.

 

Anvendelse af epoxy

For at få et flot epoxy gulv, væg, bord eller lignende, skal du lave det rette forarbejde. Hvis du skal male nye betonoverflader, skal der først slibes. Skal du derimod friske gammel maling op, kan du nøjes med at matslibe med sandpapir. Før du begynder at male, skal du vaske overfladen der skal belægges. Når overfladen er tør og du har rørt malingen op, kan du påføre det første lag. For at det trænger bedre ind, og giver en bedre vedhæftning, skal første lag blandes med 10-15% vand. Når du arbejder med epoxymaling, vil det ikke flyde ud og skal aktivt fordeles med en malerrulle og eventuelt et teleskopskaft. Når du arbejder med epoxy, vil du opleve at det kan hærde hurtigt og vi anbefaler derfor at du læser instrukserne på det givne produkt.
Når første lag har tørret i 24 timer, kan du påføre endnu et lag. Dette lag skal du ikke fortynde med vand, men blot fordele et jævnt lag og ligeledes lade det tørre i 24 timer. Det er meget forskelligt hvor tykt et lag der skal bruges, alt efter hvilket projekt det skal bruges til. Du er velkommen til at besøge vores butik og showroom på Katrinebjergvej 93A, 8200 Aarhus N, eller ringe på 86167300, hvis du er i tvivl om hvor tykt et lag du skal påføre, eller har andre spørgsmål.