Vådrumsmaling

Vådrumsmaling er en hårdfør maling, der kan bruges steder, hvor overfladen udsættes for vand, vandsprøjt eller høj luftfugtighed. Her på siden finder du, alle nødvendige materialer til maling af vådrum, eksempelvis vådrumsmaling, vådrumsspartel, vådrumsklæber og vådrumsgrunder. For at opnå det bedste og mest holdbare resultat, er det vigtigt, at alle materialer er udviklet og egnet til vådrum. På den facon sikrer du dig, at malingen holder bedre og ikke skaller af. Ved at bruge vådrumsmaling sikrer du dig, at malingen kan tåle hyppig rengøring, samt at snavs, begroninger og skjolder har sværere ved at sætte sig fast. Læs mere om vådrumsmaling og dens mange egenskaber nederst på siden.


Viser 1 til 6 af 7 (2 sider)
Hvor meget maling skal jeg bruge?

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Klik her og beregn den forventede mængde maling her

Bestil inden

Bestil inden kl. 13.00 og få leveret næste hverdag eller afhent i butikken i Aarhus i dag

Brug vådrumsmaling til badeværelse, køkken og bryggers

Vådrumsmaling er ikke bare egnet på badeværelser med høj luftfugtighed. Den stærke acrylmaling er let at rengøre, og den lukkede overflade gør, at skidt og snavs har sværere ved at sætte sig fast. malingen har en lukket overflade, hvilket medfører, at malingen har en spærrende funktion overfor fugt, kondens og vand. Det betyder, at fugten ikke kan trænge igennem malingen og videre ned i underlaget. Med disse robuste og rengøringsvenlige egenskaber kan vådrumsmaling med fordel bruges andre steder i hjemmet. Brug malingen i køkkenet bag kogeplader og vask, hvor væggene er mere udsatte for fedt og snavs, og derfor oftere skal rengøres. Fedt og os fra maden kan let sprøjte fra gryder og pander, og med vådrumsmaling bliver væggene meget lettere at holde pæne. Vådrumsmaling er ikke kun til rum hvor luftfugtigheden er høj, men også hvor væggene udsættes for mere og skal kunne tåle hyppigere rengøring. Et bryggers er i mange hjem et rum, hvor væggene udsættes for meget. Her kan du bruge den slidstærke maling, så væggene bliver mere robuste og rengøringsvenlige. Hvis du derimod bare skal male i et normalt værelse, kan du tage et kig på vores vægmaling.

Maling af brusekabine og badeværelse

Hvis dine vægge er malet i forvejen, skal væggene rengøres for begroninger, skidt, snavs og eventuelt kalk. I brusekabinen kan du med fordel bruge kalkfjerner, for at fjerne alt kalk fra væggene. Derefter bør du bruge grundrens, så væggene er rene og klar til at blive malet. Vi anbefaler at bruge Beck & Jørgensens grundrengøring, for at opnå et perfekt resultat. Når væggen er ren og tør, kan den males. Til andre overflader på badeværelset, hvor væggene udsættes for svingende temperaturer eller høj luftfugtighed, men ikke direkte vandpåvirkning som i brusenichen, kan du bruge både Beck & Jørgensen 25 vægmaling og vådrumsmalingen Beck & Jørgensen 739. Begge malinger har en resistent og robust overflade, som gør at væggene kan tåle meget slitage. Vådrumsmalingen 738 er glans 40, som giver en flot halvblank overflade. Beck & Jørgensen 25 er en glans 25, som giver et mindre skinnende, men stadig halvblank maling. 

Maling på fliser i brusekabine

Hvis du mangler nyt liv på badeværelset, kan du sagtens male fliserne på badeværelset og i brusenichen, hvor forarbejdet er nøglen til et flot og holdbart resultat. Først skal fliserne rengøres grundigt for sæberester og kalk. Det kan du gøre ved at bruge eddikesyre, som neutraliserer sæberester og kalk. Efterfølgende skal fliserne slibes med finkornet sandpapir – det kan være korn 180. Fliserne skal slibes, for at grunder og maling trænger bedst ind. Når fliserne er blevet slebet, er det vigtigt, at du fjerner alt støv, så fliserne er rene og tørre. Fliserne skal have en grunder, som giver malingen mulighed for at binde til fliserne. Her kan du bruge hæfteprimer fra Caparol. Når grunderen er tør, kan fliserne males med vådrumsmaling. Som med alt andet maling, anbefaler vi at du maler to gange, for at give et dækkende, jævnt og holdbart resultat.

Klargøring af vægge i vådrum

Er det huller, ujævnheder eller revner i badeværelsets vægge, skal det udbedres inden der males. Her kan du med fordel bruge en spartelmasse til vådrum. Denne spartelmasse har høj fyldningsgrad, er let at slibe og der er minimalt svind. Når man arbejder med vådrum, som badeværelser, stiller det højere krav til materialernes resistens. Ved udelukkende at bruge materialer, der er udviklet til vådrum, sikrer du dig at materialerne kan tåle påvirkningerne, hvilket medfører et flot resultat, der holder i mange år.