Kælder

Når der skal males i kælderen, er der nogle ting man skal være opmærksom på, som ikke er gældende i andre rum i hjemmet. Der er typisk fugtigt i en kælder, hvorfor det er vigtigt at vælge en diffusionsåben maling. Diffusionsåben maling, er en åndbar maling, der sikrer at den fugt der kan danne sig i kælderen, kan trænge ud gennem malingen. Er der tidligere brugt maling, der ikke er diffusionsåben, er det derfor også vigtigt at det tages af først. Hvis ikke det tages af først, vil fugten ikke kunne trænge gennem malingen, og så vil den diffusionsåbne maling, der males udover, ikke have nogen effekt. Skal der grundes inden, er det ligeledes vigtigt at grunderen er diffusionsåben.


Viser 1 til 6 af 17 (3 sider)
Hvor meget maling skal jeg bruge?

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Klik her og beregn den forventede mængde maling her

Bestil inden

Bestil inden kl. 13.00 og få leveret næste hverdag eller afhent i butikken i Aarhus i dag


Diffusionsåben maling til kælder

Når man skal male i kælderen, skal man tage forbehold for at der kan komme fugt gennem væggene. For at sikre fugten ikke bliver i væggene, skal der males med diffusionsåben maling, også kaldet silikatmaling. Ved at vælge silikatmaling, kan væggen ’ånde’ og man sikrer at der ikke danner sig mug i væggen.

Hvis du maler på rå beton, rå puds eller rå mursten, skal der først grundes med Sylitol Koncentrat. Det er vigtigt at grunderen ligeledes er diffusionsåben. Når grunderen er tør, kan væggene males. Hos Malerlager har vi mange malinger, der er gode til at male væggene i kælderen med. Skal malingen være helt diffusionsåben, skal der bruges BioInne. Hvis ikke malingen behøver at være helt diffusionsåben, kan der også bruges B&J 0 eller B&J 5.

Hvis væggen er malet i forvejen, kan du se om det er plastmaling eller silikatmaling ved at brække et lille stykke af den nuværende maling af, og sætte ild til det. Hvis det brænder er det plastmaling, men hvis flammen går ud med det samme, er det silikatmaling. Hvis der er plastmaling på væggene, skal det af først, ellers kan fugten stadig ikke trænge gennem overfladen.

Skal du have malet facaden, er det ligeledes en god idé at bruge silikatmaling. Der er dog forskel på hvilken silikatmaling der skal bruges, alt efter om det er i kælderen eller til facaden. Skal facaden males, kan det med fordel være med Sylitol Silikat eller Amphisilan

 

Mal kældergulv

Skal der males gulv i kælderen, kan det gøres med flere forskellige former for maling. Hos os kan du finde en PU Gulvmaling 284, som kan bruges på beton og trægulve. Gulvmalingen kan holde til mellemstor belastning og genbehandlingen er nem.

Udover almindelig gulvmaling, kan der også bruges epoxy i kælderen. Epoxy giver en utrolig stærk overflade, der kan holde til meget belastning. Vores 2-komponent epoxy gulvmaling, er gennemtrængelig for damp, hvilket gør den oplagt at bruge på kældergulvet, hvor der typisk er mere fugtigt end i resten af hjemmet. Epoxy bruges primært på betongulv, men kan også bruges på fiberplader eller trægulve.

Uanset om du maler med almindelig gulvmaling eller epoxy, er det vigtigt at gulvet er helt tørt inden der males. Der er typisk betongulv i kældre, som er nemme at teste for fugt. Man kan tape en plastikpose til gulvet, og sikrer at den er helt lufttæt. Efter 3 dage kan posen rives af gulvet igen. Hvis gulvet har en anden farve hvor posen sad end resten af gulvet, skal der gøres noget ved fugten inden der males. Først når gulvet er helt tørt, sikrer man den optimale vedhæftning af gulvmalingen.