Hvad betyder glans?
Er du i tvivl om hvad glans helt nøjagtig betyder og hvilken glans du skal vælge?
I dette indlæg giver vi dig en vejledning til hvilken glans, du skal bruge i hvilke rum.
Indholdsfortegnelse:
- Hvad er glans i maling?
- Hvilken glans skal jeg bruge hvor?
Hvad er glans i maling?
Glans fortæller, hvor mange procent lak, der er i en maling.
Det vil sige, at en glans 5 vægmaling, er der 5 % lak i, og den er derfor det man kalder mat.
Jo højere man kommer op i glans, jo mere blanke og skinnende bliver væggene. Før i tiden var der i højere grad sammenhæng mellem graden af glans og hvor vaskbar overfladen var. Desto højere glans, desto mere vaskbar var overfladen. De to ting hænger i princippet stadig sammen, men med ny teknologi tilbydes der nu maling i lavere glans, som stadig er vaskbare. Dette er bl.a. tilfældet med B&J vægmaling i glans 0 og glans 6.
Man bør dog stadig vælge en vægmaling med lidt højere glans, hvis der er risiko for at væggene bliver meget berørt eller er i udsatte områder, som foreksempelvis i et køkken.
På de forskellige produkter er glansgraden angivet med et tal. Malingen med grønt låg nedenfor har glans 7 og malingen med rødt låg har glans 10.
Hvilken glans skal man bruge hvor?
Hvilken glans man bør benytte sig af, afhænger meget af hvor glansfulde man ønsker sine rum, samt hvad rummet skal bruges til.
Høj glans passer bedre til nogle rum end andre, da det gør malingen mere modstandsdygtig og vaskbar.
Vi har lavet denne lille guide, der kan gøre det nemmere for dig at vælge glans.
Værelser: Glans 0 - 5 - 6 - 7 - 10
Alt efter om man kan lide glans på væggene, er her frit valg af vægmaling.
(Børneværelser: Glans 6, glans 7 eller glans 10 da de kan tåle hyppigere aftørring.)
Gang: Glans: 6 - 7 - 10
Da der er meget berøring af væggene i en gang, skal malingen helst kunne tørres af.
Hvis du har vaskemaskine i rummet, kan det være en fordel at bruge minimum glans 10.
Køkken: Glans 10 - 25
Da der kan være meget damp i et køkken, skal der være mere lak i vægmalingen, så fugten ikke trænger ind i væggen.
Man skal også kunne tørre sine vægge af i sit køkken. Især bag kogepladerne, er det godt med en vægmaling i højere glans.
Nogle vælger at male et felt med en vægmaling, med høj glans, som fx 25 eller vådrumsmaling i samme farve som de andre vægge.
Man skal bare vide, at med en højere glans, vil farven være lidt varmere i gløden.
Stue: Glans 0 - 5 - 6 - 7 - 10
Alt efter hvor meget glans du ønsker på væggene. I stuen kan man anvende mange forskellige glansgrader. Ønsker du en væg der kan tørres af lidt oftere, kan du med fordel vælge glans 6, glans 7, eller glans 10. Typisk er det dog ikke nødvendigt med mere end glans 0 eller glans 5 til en stue. Glans 0 og glans 5 vil ligeledes give et mere mat udtryk.
Badeværelse: Glans 25 eller Vådrumsmaling
Det er meget vigtigt ikke at bruge lavere glans end glans 25 til et badeværelse, pga. fugten/dampen der kommer i rummet ved badning eller når vandhanen kører.
Skal du male inde i brusenichen, skal du bruge en vådrumsmaling. Skal du male badeværelsets øvrige vægge, kan du både bruge vægmaling i glans 25 og vådrumsmaling.
Disse former for maling holder fugten ude af væggene.
Lofter: Glans 0 - 1 - 5 (glans 0 og glans 1 er en 100 % refleksfri loftmaling)
Ved lofter vælges der som oftest en maling med lav glans, der giver en mat oveflade, eftersom lofter sjældendt bliver berørt.
På badeværelser med meget damp og fugt, vil det være godt at male loftet i glans 10 eller 25 som på væggen, pga. fugtgennemtrængning.
Træværk (Karme, Gerikter, dørplader og vinduer): Glans 10 - 30 - 50 - 80
PU-Emaille 10, 30, 50 og 80 er alle en hård, glat og resistent polyurethan forstærket acrylemaille. Den eneste forskel på de 4 er glans, som man selvfølgelig vælger alt efter hvor blankt det skal være. PU-Emaille flyder rigtig flot sammen, giver en ekstremt robust og hårdfør overflade, skjuler spor/mærker efter penselstrøg og er nem at arbejde med. PU-Emaille er vores mest anvendte maling til indendørs træværk og metal.
Pari-Dan 30, er glans 30 og det man kalder en mat lak. Den flyder rigtig pænt sammen og skjuler spor/mærker efter penselstrøg.
Pari-Dan 50, er glans 50 og det man kalder en halvblank lak. Den flyder rigtig pænt sammen og fremstår med en halvblank overflade.