Polyfilla

Polyfilla er blandt mange kendt for deres spartelmasse, men der er mange flere produkter i sortimentet end blot spartelmasse. Hos Malerlager forhandler vi mange forskellige Polyfilla produkter, så der både er til store og små spartelopgaver. Polyfilla startede produktionen for over 50 år siden og derfor blevet eksperter på området. Alle produkterne er meget brugervenlige og med letforståelige navne, så de både kan bruges af amatører og professionelle. Med produkter fra Polyfilla, bliver det nemt og hurtigt, at reparere huller og revner på stort set alle underlag.

Hvis du ønsker at flytte rundt i hjemmet ved fx at hænge billeder og hylder nye steder, vil det efterlade huller fra der hvor skruer og søm tidligere har været. Med produkterne her på siden kan du nemt få lappet de gamle huller, uanset overfladen, så du kan hænge billeder og hylder op nye steder og ændrer indretningen.


Viser 1 til 3 af 3 (1 sider)
Hvor meget maling skal jeg bruge?

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Klik her og beregn den forventede mængde maling her

Bestil inden

Bestil inden kl. 13.00 og få leveret næste hverdag eller afhent i butikken i Aarhus i dag


Polyfilla

Produkterne fra Polyfilla er meget brugervenlige og kan derfor bruges af både amatører og professionelle. Dermed er Polyfilla nemt at bruge og arbejde med, samtidig med at det er i topkvalitet. Der er mange af produkterne der er blandet på forhånd, så de er klar til brug med det samme. Ønsker du at blande spartelmassen selv, er der også sådanne varianter her på siden.

Ved at anvende et af polyfillas produkter til at udfylde et hul eller en revne, og du efterfølgende sikrer dig at spartle ordentligt, vil du ikke være i stand til at se de gamle huller. Derfor er du sikret en glat og fin overflade, når du bruger af disse produkter.

 

Polyfilla spartelmasse

Før du begynder at spartle, har vi nogle gode råd til hvordan du kan gøre arbejdet nemmere og samtidig får det bedste resultat. Når du har spartlet alle huller og ujævnheder, er det en god idé at bruge en våd spartel, for at glatte det sidste spartelmasse ud. Ved at slutte med at bruge en våd spartel, vil det blive meget nemmere at glatte det sidste spartelmasse ud og få et flot ensartet resultat.

I nogle tilfælde er det ikke nødvendigt at fuldspartle. Hvis det er fra mindre revner eller huller fra skruer, søm eller lignende, kan du nøjes med at pletspartle. Hvis væggen er helt ujævn, er det dog nødvendigt at fuldspartle, for at få et tilfredsstillende resultat, med glat og ensartet overflade.

I nogle enkelte af Polyfillas spartelmasser er der et lag folie under låget, så massen ikke udtørrer og bliver umulig at arbejde med. Efter du har brugt spartelmassen, kan det være en god idé at komme folien tilbage på bøtten, såfremt den ikke er tom. Så sikrer du at spartelmassen ikke udtørrer og så kan den sagtens bruges igen en anden gang.

 

Reparer alle huller og revner

Uanset hvilken reparationsopgave du står over for, store som små, kan du helt sikkert finde et Polyfilla produkt der kan udbedre ujævnhederne. Polyfilla er tit forbundet med udbedring af huller i vægge, men produkterne kan dog bruges på langt de fleste overflader og materialer. Massen kan fx bruges på overflader og materialer som træ, fliser, stuk og meget mere. Da der er et bredt udvalg af Polyfilla, er det derfor også en god idé at sikrer dig at det produkt du vælger, passer til den opgave du står over for.

For at gøre det så enkelt for forbrugerne som muligt, har Polyfilla givet produkterne letforståelige navne. Derfor kan man ofte regne ud hvad det enkelte produkt er bedst til, blot ud fra navnet. Er du i alligevel i tvivl, kan du enten se på produktbeskrivelserne, eller kontakte os på chat, mail, telefon eller i den fysiske butik.

Det er vigtigt at du sikrer dig, at de produkter du vælger, kan bruges der hvor det er nødvendigt. Det er ikke alle produkterne der både kan bruges ude og inde, så det er vigtigt at have styr på om netop det produkt du vælger kan bruges der hvor det ønskes. Der er særlige krav til de produkter der skal bruges udvendigt, for at sikrer mod vind og vejr.

 

Rette værktøj til brug af Polyfilla produkter

Få et få det bedste og flotteste resultat, er det nødvendigt at have det rette værktøj til den opgave du står over for. Når du skal spartle, skal der selvfølgelig bruges en spartel. Når du spartler er det en god idé at vælge en spartel der er lidt større end de huller og ujævnheder der skal udfyldes.

Hvis du skal bruge en fugepatron, bliver arbejdet også nemmere og giver et flottere resultat, hvis du bruger en fugepistol. Ved at bruge en fugepistol, sikrer du at fugemassen ender lige hvor det ønskes, samtidig med at fugemassen er nemmere at få ud af patronen.

Vælger du en pulverspartel, skal du også bruge en spand til blande pulverspartlen med vand i. Hvis du kun skal pletspartle mindre opgaver, kan du også bruge et stort, rent glas eller anden form for lille beholder. Når du har spartlet, kan det også være nødvendigt at slibe overfladen med sandpapir, så det sikres at overfladen er helt glat, inden der males. Ujævnhederne kan du forsigtigt fjerne med sandpapir korn 150-180.