Tapetklister og vævlim

Hos Malerlager har vi vævlim og tapetklister til alle opgaver, fra filt og væv til almindeligt tapet og rutex. For at din vægbeklædning hænger ordentligt fast på væggen, er det nødvendigt med det rette udstyr til ophængningen. Det tapetklister, klæber eller lim du vælger, skal være stærkt nok til at holde beklædningen i mange år. Ved at lave det rette forarbejde, kan du også selv hjælpe til, at din vægbeklædning bliver mere holdbar.
Er du i tvivl om hvilken lim, klister eller klæber du skal bruge til netop din opgave? Så kontakt os, eller besøg vores showroom på Katrinebjergvej 93A i 8200 Aarhus N. Vi hjælper dig med at finde det helt rigtige, til lige netop dit projekt.


Viser 1 til 6 af 8 (2 sider)
Hvor meget maling skal jeg bruge?

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Klik her og beregn den forventede mængde maling her

Bestil inden

Bestil inden kl. 13.00 og få leveret næste hverdag eller afhent i butikken i Aarhus i dag

Tapetklister

Inden du starter opsætningen af nyt tapet, er det vigtigt du har fjernet alt det gamle tapet, samt resterne fra tapetklister og lim. Vi har tapetskrabere og børster, der gør det nemmere at få det overskydende tapet og tapetklister af væggene. Her kan du også bruge tapetopbløder, der kan hjælpe med at fjerne de sidste rester. For at gøre overfladen helt jævn, kan du bruge sandpapir til de sidste ujævnheder. Det betaler sig at være perfektionistisk med klargøringen, så du sikrer det flottest mulige resultat. Inden du begynder at bruge tapetklister, er det en god idé at væggene grundes med mikrodispers, for at væggene er helt rene. Der vil sidde en masse snavs på væggene, du muligvis ikke kan se, men som kan gøre hele overfladen ujævn, hvis ikke det fjernes. Når væggene er tørre, er du klar til at smøre tapetklister på. Det er vigtigt at have et jævnt lag, så det hænger godt fast, og du ikke får ujævnheder på væggen.

 

Tapetklister i pulverform eller færdigblandet tapetlim

Hos Malerlager kan du finde tapetklister i pulverform og færdigblandet tapetlim. Skal du bruge tapetklister over flere omgange, kan du med fordel blande det selv. Det kan være til hobbyprojekter, hvor du løbende skal bruge tapetklister. Blandingsforholdene varierer, og det er derfor vigtigt du læser på emballagen, hvordan det skal blandes. Vores Arabin tørklister, er letopløseligt pulverklister, der kan bruges til alle typer tapet.
Begge varianter af tapetklister kan holde rigtig længe, hvor den færdigblandede tapetlim dog ikke tåler frost. Tapetlim er færdigblandet klister, som ganske enkelt bare skal smøres på væggene eller tapetet, alt efter hvilken type tapet det er. Her kan du bruge Lenco tapetlim, som klæber rigtig godt, og samtidig er nemt at håndtere. Tapetlim er det mere sikre valg, da det færdigblandede produkt ikke kan klumpe, som tilfældet er med det i pulver.

 

Vævlim

Du kan også bruge vævlim til opsætning af miljøvæv, glasvæv og -filt. Vævlim kan bruges på beton, puds og gipsplader, så længe det ikke er i et vådrum. De glatte overflader kræver en lim med stærk klæbeevne, hvor det høje tørstofindhold i vævlim, gør det stærkere end eksempelvis tapetklister.
Vævlim er vandbaseret, så hvis du spilder på dit tøj, eller laver andre utilsigtede pletter, kan det let komme af igen. Når du har sat filt eller væv på væggen, kan du grunde med en filt- og vævfylder, der med dens tykke konsistens, fylder strukturen i væv og filt ud. Du kan også bruge maling, der dog skal gøres flere gange før strukturen er fyldt ud. Du får en mere glat overflade med filt- og vævfylder, der giver det flotteste resultat.

 

Vådrumsklæber

Vådrumsklæber er den type lim du skal bruge, ved opsætning af filt, væv og vinyltapet i vådrum. Det kan være på dit badeværelse, hvor væggene udsættes for direkte vandpåføring. Vådrumsklæber kan bruges på flere overflader, hvad end det er beton, puds eller gipsplader. Hvis ikke du har klinker, fliser eller vinyl i brusenichen, eller rundt ved dit badekar, skal du bruge vådrumsklæber. Vådrumsklæberen er utrolig stærk, så du sikrer at filt eller væv sidder godt fast på væggen. Hos Malerlager har vi også glasfilt og glasvæv, så du kan få alt til dit kommende projekt.