Udendørs maling til udvendigt træværk

Trænger dit udvendige træværk, husfacaden eller måske terrassemøblerne til en kærlig hånd? Du finder alt i udendørsmaling, træmaling og beskyttelse til diverse træværk – både heldækkende, halvdækkende og transparente varianter – her hos Malerlager.dk.

Vi har altid gode tilbud på udendørsmaling i god kvalitet og solid træbeskyttelse til alle dine gør-det-selv-projekter.


Viser 1 til 3 af 3 (1 sider)
Hvor meget maling skal jeg bruge?

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Klik her og beregn den forventede mængde maling her

Bestil inden

Bestil inden kl. 13.00 og få leveret næste hverdag eller afhent i butikken i Aarhus i dag

Vi har udendørsmaling, træbeskyttelse og træmaling til dit projekt

Hos os finder du de produkter, som du har behov for til dit næste projekt på huset, i haven eller måske på sommerhuset. Hvad enten du mangler udendørsmaling, træbeskyttelse eller grunder, kan du finde det her på siden.

I vores sortiment finder du blandt andet miljømærket facademaling til beton, puds og eternit, grundingsolie til ikke-imprægneret træ samt billig træbeskyttelse til alle typer udvendigt træværk. Vi forhandler udendørsmaling fra markedets bedste producenter, heriblandt Beck & Jørgensen, der har en stærk miljøprofil.

Vælg det rette produkt til din udendørs overflade

Det halve af arbejdet ligger i at vælge den rette maling eller træolie til den overflade, du skal arbejde med – og det vil også afspejle sig i resultatet. Er målet en overflade, hvor malingen eller olien effektivt beskytter mod solens stråler, kraftige nedbør samt råd og svamp, så er det vigtigt, at du kommer hjem med det rigtige produkt.

Her har vi samlet vores udvalg under forskellige kategorier, som gør det nemmere for dig at spore dig ind på, hvilket produkt du skal bruge.

 

Træmaling & beskyttelse

I det danske klima skal udendørs træværk beskyttes med en god overfladebehandling, hvis det skal kunne modstå vind- og vejrpåvirkninger uden at tage skade. Hos Malerlager.dk tilbyder vi træbeskyttelse velegnet til vinduer, døre, hegn, carporte og større træværk m.m., der stabiliserer træet og gør det modstandsdygtigt. Vores sortiment af træbeskyttelse kommer fra Beck & Jørgensen, Caparol og Junckers, som alle leverer brugervenlige produkter i høj kvalitet.

Du finder alt i maling og beskyttelse til træværk her – til vedligehold af havemøbler, vinduer, stakit og andet udendørs træværk.

Træbeskyttelse fås i fire forskellige varianter; Ren olie, transparent, halvdækkende og heldækkende.

  • Heldækkende maling.
    Heldækkende træbeskyttelse er velegnet, der hvor man ønsker farveskift uden at træstrukturen sløres. Overfladebehandling med heldækkende maling har den unikke fordel, at du ikke behøver at vedligeholde træværket så ofte. Afhængig af hvor udsat træværket er, skal du regne med at male træet én gang årligt.

  • Halvdækkende træbeskyttelse.
    Denne type kræver en oftere vedligeholdelse end fuldt dækkende maling. Dybdevirkende transparent træbeskyttelse baseret på alkydolie skaber en vandafvisende overflade og er fremragende til at bibeholde træets naturlige strukturer for et mere rustikt udseende.

 

  • Træolie til træterrasser, havemøbler og lign.
    En traditionel træolie er oplagt til vedligehold eller nybehandling af terrassen såvel som teakhavesættet. Olie trænger ind i træet, tørrer og fungerer som en vandafvisende overflade og beskytter mod solens stråler, vind og vejr.

 

I vores guide til valg af træbeskyttelse kan du blive endnu klogere på de enkelte typer af træbeskyttelse.

                      

Facademaling, grunder & rens

Facademaling beskytter din husfacade mod hårde vejrforhold og vandindtrængning. Derfor er det vigtigt at få plejet husets yderside, da det også er med til at forlænge levetiden af husets mure, uanset om facaden består af eksempelvis puds, tegl eller beton. Mærkerne Beck & Jørgensen og Caparol fører anbefalelsesværdige produkter i alle kategorier. 

Du finder alt til vedligeholdelse af facaden her – både maling, grunder, spartelmasse, facaderens mm.

  • Facaderens/udbedring af skader.

Inden malearbejdet anbefaler vi altid, at du gør dit forarbejde, så underlaget er forberedt til det næste skridt. Det kan både være i form af facaderens, som sikrer at der hverken sidder alger, skimmel eller lign. på muren. Derudover kan der være små huller eller revner, som skal udbedres med spartelmasse. Er der større skader, som skal udbedres, så skal du vælge et produkt til facadespartling.

  • Grunder.

Det sidste skridt inden selve malingen er grunder. Facadegrunder sikrer, at malingen fæstner godt på underlaget og for at opnå en jævnt sugende overflade. Her er det vigtigt at vælge en grunder, der passer til det underlag, du arbejder med. Grunder påføres med en facadepensel eller en rulle.

  • Maling.

Når din overflade er godt forberedt, så kan du finde den maling eller behandling, der er passende. Der er ikke to facader, der er ens, og derfor findes der mange typer af maling, som har forskellige egenskaber. Gå derfor efter maling, der passer til materialet - cementfiberplader, puds, beton, murværk, tidligere malede overflader eller træ. Derudover skal du også tage vind og vejr med i overvejelserne. Er facaden en udsat overflade for eksempelvis havgus, sol og vind?

Værktøj til vedligehold og malerarbejde udendørs

En håndværker er kun så god, som hans værktøj tillader det. Med andre ord, så er det svært at lave et flot stykke arbejde, hvis ikke pensler, malerruller, spartler osv. er i orden. Derfor fører vi naturligvis værktøj og udstyr, som ikke bare gør arbejdet lettere for dig, men også resultatet så godt som muligt. Heriblandt ergonomisk malerværktøj til perfekt påføring af maling og olie.

Når det handler om malerarbejde eller oliering, så er det afgørende, at underlaget er godt forberedt, for ellers vil det kunne ses på den færdige overflade. Derfor vil vi til hver en tid anbefale, at du sætter dig godt ind i, hvad din træ- eller pudsede facade har brug for af indledende behandling.

Har du brug for råd og vejledning, så er du mere end velkommen til at kontakte os, så skal vi guide dig hele vejen.

 

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan man male udenfor?

Det bedste tidspunkt at male udendørs er i månederne april til september. Det skyldes, at temperaturen og luftfugtigheden er optimal på det her tidspunkt, og derudover er træværket typisk tørt nok. Brug derfor kun træbeskyttelse, når temperaturen er omkring 10 og 25 grader, og når det ikke har regnet på dit træværk i en uges tid. Undgå samtidig at male på kolde eller solopvarmede overflader og ikke i direkte solskin.  

Hvordan beskytter man bedst sit trækværk udenfor?

Hvis du gerne vil passe godt på dit træværk, og sikre at det ser pænt ud, så skal du huske at give det træbeskyttelse. Alt efter hvilket træværk der er tale om, og hvor udsat det er i forhold til vejr og vind, så skal du vælge et produkt, der beskytter og gør træet modstandsdygtigt. I guiden her kan du få hjælp til at vælge det rette produkt. Derudover er det en god idé at sætte god tid af, da forarbejdet med rens og grunder har stor indvirkning på kvaliteten af resultatet. 

Kan man male på vådt træ?

Det er en dårlig idé at male på vådt træ, da malingen eller træbeskyttelsen ikke kan trænge ind og hæfte sig til overfladen. Er træværket mættet med vand efter et regnskyl, så er det en klar anbefaling, at du venter til overfladen er tør igen. Træets fugtindhold må maks. være 15%.