Rengøringsartikler / Hjælpevarer

Her på siden finder du et stort udvalg af rengøringsartikler og hjælpevarer, der kan bruges før, under og efter dit næste malerprojekt. Derudover er der også flere af vores rengøringsartikler, der kan anvendes i dagligdagen. Hos malerlager forhandler vi rengøringsartikler som terpentin, grundrens, rensebenzin, klude og meget mere. Uanset hvad du leder efter, er der rengøringsartikler og andre hjælpevarer der kan gøre resultatet på ethvert malerprojekt flottere.

Det er altid en god idé at have rengjort og vasket væggene før der males eller tapetseres. Med grundrens og en svamp eller klud, sikrer man at væggene er helt rene inden der males eller tapetseres. Dermed bliver resultatet bedre, da maling hæfter bedre på en ren væg og kan medvirke til at der skal bruges færre lag maling, før det er helt dækkende. Skal du ikke have malet eller tapetseret vægge, er der her på siden også mange rengøringsartikler og hjælpevarer til andre opgaver.


Viser 1 til 6 af 17 (3 sider)
Hvor meget maling skal jeg bruge?

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Klik her og beregn den forventede mængde maling her

Bestil inden

Bestil inden kl. 13.00 og få leveret næste hverdag eller afhent i butikken i Aarhus i dag

 

Rengøringsartikler til alle opgaver


Hvis du skal have males vægge, er det altid bedst at starte med at rengøre den, så det sikres der ikke kommer snavs under malingen. Hvis der er støv eller spindelvæv i hjørnerne, kan det let fjernes med en støvkost. Når støv og spindelvæv er fjernet, bør væggen vaskes med grundrens og en klud. Når væggen er rengjort, binder malingen bedre til væggen og du kan undgå at skulle male væggen flere gange, før malingen dækker helt. Når væggen er ren, er det vigtigt at den ikke er fedtet, glat eller våd, da det gør at malingen ikke hæfter ordentligt. Grundrens skal blandes med vand, i de forhold der står på brugsanvisningen, påføres væggen, hvor du efterfølgende kan tørre efter med en våd klud og til sidst en tør.

Skal du derimod have malet udendørs på fx facaden, er det vigtigt at sikrer den er helt vasket og fri for alger, skimmel og mug. Her kan man med fordel bruge Micronil 126 B3 afrenser, der fjerner mug, svamp, alger og skimmel på vægge, Det ses oftest på den nordvendte side af huset, eller hvis der er skygge, at der kan komme disse belægninger. Belægningerne kommer fordi solen ikke kan varme væggene i samme grad, hvorfor mug, skimmel og svamp har nemmere ved at gro. Når det gælder udendørs træværk, fra en facade, skur eller lignende, kan træværket gå i forrådnelse, hvis ikke det får den rette behandling. Her kan det også være en fordel at bruge Micronil 126 B3 afrenser, for at sikrer træværket bedst muligt.

Udover de udendørs egenskaber produkterne har, kan man ligeledes finde et væld af produkter til inde brug, hvor mange af produkterne endda kan bruges både inde og ude. Grundrensen kan dermed også bruges til flere opgaver indendørs, som at fjerne sod og andre pletter, så der ikke kommer gennemslag når væggen er tapetseret eller malet. Langt de fleste produkter der ses her på siden kan bruges både inde og ude og der er noget til enhver form for rengøring.

 

Brug rengøringsartikler efter du har malet eller tapetseret


Efter der er blevet malet, er det vigtigt at få renset pensler ordentligt, så du sikrer hårene ikke klistrer sammen og efterfølgende er ubrugelig. Det er forskelligt hvordan man bedst rengør sine pensler, alt efter om der er malet med olie- eller vandbaseret maling. Hvis du har brugt vandbaseret maling, skal penslerne ligge i varmt vand i et par timer og derefter tørres. Er det derimod oliebaseret maling, bliver penslerne kun rene ved at bruge penselrens. Hæld lidt penselrens i et syltetøjsglas eller lignende og kør penslen godt mod kanterne for at penselrenses trænger helt ind mellem hårene. Penslen bør ligge i penselrensen i et par timer, inden den tørres. For at penslerne forbliver gode, er det en fordel at de ikke får fugt, og dermed ligger et tørt sted. Vær opmærksom på at penselrensen kan bruges igen hvis du har brugt et glas og har sat låget på efter brug. Når væsken har stået i et døgns tid er malingen faldet til bunden og penselrensen kan bruges igen.

 

Rengøringsartikler til dagligt brug


Hos Malerlager kan du også finde rengøringsartikler, og andre hjælpevarer, til dagligt brug. Hvis der er svamp og bakterier indendørs, kan Rodalon indendørs fjerne mugdannelse og dårlig lugt i hjemmet. Uanset hvor du bruger rodalon vil det ikke blege den overflade det påføres.

Vi har også produkter mod stoppede afløb. Ved at anvende flydende afløbsrens eller kaustisk soda, kan man fjerne propper af fedt, hår, sæbe, slam, madrester og meget mere. Den flydende afløbsrens kan bruges i alle afløb, hvor kaustisk soda er meget ætsende og skal fortyndes inden brug. Da kaustisk soda er meget ætsende, må det ikke bruges sammen med aluminium, zink, tin eller bly. Vi har også mange andre rengøringsartikler til dagligt brug, som kan findes her på siden.