Stue

Der er flere ting man skal tage stilling til når der skal males i stuen. Heriblandt om alle vægge skal have samme farve, hvilken glans malingen skal have, om loft og gulv også skal males og om stuen har detaljer der skal fremhæves med maling. Alle detaljerne afhænger af den ønskede stil, samt hvad der passer til resten af huset og rummets interiør. Hvis der ønskes stærke og vaskbare vægge, skal der bruges en højere glans, der kan tåle at blive vasket af. Her anbefaler vi en glans 10, hvor man med fordel kan vælge en glans 5, hvis der ønskes en mere mat overflade der ikke behøver den store slidstyrke. Hos Malerlager forhandler vi også astma- og allergivenlig maling, der er uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, i form af Beck & Jørgensens Care 5 og Care 10. Skal du have malet loftet, er det typisk i en anden glans. Se vores udvalg af loftmaling her.


Viser 1 til 6 af 18 (3 sider)
Hvor meget maling skal jeg bruge?

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Klik her og beregn den forventede mængde maling her

Bestil inden

Bestil inden kl. 13.00 og få leveret næste hverdag eller afhent i butikken i Aarhus i dag


Maling til vægge, loft og gulv i stuen

Når der skal males i stuen, kan det være en god idé at skabe overblik over om det udelukkende er væggene der skal males, inden der males. Det er nemlig forskelligt, hvilken glans der anbefales til væg, loft og gulv, da der er brug for forskellig slidstyrke, på de forskellige overflader. Loftet har oftest brug for mindst slidstyrke, da det ikke behøves vaskes så ofte. Derfor kan man med fordel vælge en lav glans til loftet, som fx B&J 1, der har en helmat finish uden genskin. Her kan man også sagtens bruge B&J 0, der også kan bruges til vægge. Skal du derimod male gulvet, skal du bruge decideret gulvmaling, for at sikre overfladen kan holde til den trafik, der naturligvis vil være på stuegulvet. Gulvmaling er af højere glans end loft- og vægmaling, da der skal være stor slidstyrke.

Vægmaling kan variere mere i glansgrad, alt efter hvilket udtryk man ønsker i stuen. En højere glans vil give en mere skinnende effekt, samtidig med at væggene bedre kan tåle at blive vasket. Ønskes der et mat udtryk i stuen, bør der bruges B&J 5, hvorimod B&J 10 er bedst, hvis man ønsker en anelse mere glans, genskin og vaskbarhed på overfladen. Du kan også finde meget mere maling til væg, loft og gulv hos Malerlager.

 

Passende glans i stuen

Der kan være stor forskel på hvor meget glans der er mest brugbart på loft, gulv og væg. Det skyldes, at der er mere brug for slidstyrke på nogle overflader, frem for andre. Derfor kan der også være forskel på, hvor høj glans væggene skal have i hjemmets forskellige rum. Er der brug for slidstærke vægge der kan tørres af uden at overfladen tager skade, kan det være en fordel at bruge B&J 7 eller B&J 10. Disse malinger giver også en anelse mere genskin, end hvis man vælger en vægmaling med lavere glans. Hvis der ønskes et mere mat udtryk, kan man med fordel vælge B&J 5 eller B&J 6. B&J 5 og 6 er dog ikke helt så slidstærke, som vægmalingerne med højere glans. Du kan læse meget mere om glans her.

 

Detaljer i stuen

Der kan skabes mange flotte detaljer i stuen med væglister, paneler mm. Her er det både muligt at lave lister og paneler i samme farve som væggenes øvrige farve, hvor der dog også kan skabes kontrast ved at male disse i en anden farve. Hvis der ønskes en gennemgående farve i hele rummet, kan der ligeledes ændres på glansgraden for at give variation. Det kan fx være ved at male væggene i en mere mat farve end lister og paneler, som vil få mere genskin end væggene. Ved at bruge væglister, kan du også bruge flere farver på samme væg, da listen kan bruges som en slags vægdeler. Det er også muligt at have maling på den ene side af væglisten og tapet på den anden side, som du kan læse meget mere om i vores blogindlæg med idéer til brug af væglister.

Der kan også være detaljer ved selve stuen, som kan have indflydelse på hvilken farve der giver bedst mening, i lige netop din stue. Hvis stuen er lille, hvor der ønskes at rummet føles større end det reelt er, skal der males med lyse farver og nuancer. Har du derimod en stor stue, hvor pladsen ikke er en gene, kan mørke nuancer være mere oplagt, alt efter hvad du ønsker i din stue.