Den rette maling til dit badeværelse

Når man maler sit badeværelse er det vigtigt at vælge en overflade der er blank nok til at modstå den fugt der er i et såkaldt 'Vådrum'.
Produkterne i denne kategori egner sig særligt godt til vådrum, da de netop er blanke nok til afvise vand.
Vi anbefaler at man bruger en B&J 10 eller en B&J 25 på vægge der er udsat for en lille smule fugt. Typisk i almindelige badeværelser med udluftning.
Er der meget tæt i dit badeværelse og oplever du at dine vægge er udsat for rigtig meget fugt, eller måske direkte udsat for vand, anbefaler vi, at man benytter sig af B&J 739 Vådrumsmaling. Dette produkt er baseret på acryl som giver en yderst stærk og resistent overflade. B&J 738 indeholder nemlig midler som beskytter overfladen mod begroninger som fx skimmelsvamp. 


Viser 1 til 6 af 8 (2 sider)
Hvor meget maling skal jeg bruge?

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Klik her og beregn den forventede mængde maling her

Bestil inden

Bestil inden kl. 13.00 og få leveret næste hverdag eller afhent i butikken i Aarhus i dag

Vælg den rigtige maling til dit badeværelse

Når man skal male sine vægge i badeværelset, som er et såkaldt vådrum, skal man være meget opmærksom på, at man maler med den rigtige maling de rigtige steder. I de områder af badeværelset, hvor væggene ikke bliver udsat for de helt store vandmængder, kan man sagtens bruge ganske almindelig vægmaling. Dog anbefaler vi at man minimum bruger en glans 10 på områder der er udsat for en smule fugt. Jo højere glans man vælger, jo nemmere vil det være at vaske væggene. Glansen har også betydning for væggens evne til at afvise vandet. Netop derfor anbefaler vi, at man benytter sig af minimum en glans 10 på badeværelset, i de zoner hvor væggene bliver udsat for en lille smule fugt. Er badeværelset meget lille og har rigtig dårlig udluftning, anbefaler vi at man bruger minimum en glans 25. På denne type badeværelser kan det også være en fordel at male hele rummet med vådrumsmaling. 

I de zoner af badeværelset hvor væggene er direkte udsat for større mængder vand, er det nødvendigt at bruge en decideret vådrumsmaling. En vådrumsmaling udmærker sig ved at have en stor slidstyrke og en resistent overflade. En vådrumsmaling indeholder midler der beskytter mod mug, skimmelsvamp og andre begroninger, og er helt generelt i stand til at modstå større udfordringer end traditionel vægmaling.  

 

Andre steder man med fordel kan bruge vådrumsmaling

Vådrumsmaling kan også bruges bag håndvasken i dit badeværelse, bryggers eller køkken, hvor væggen kan blive udsat for vand. Man laver blot et felt bagved håndvasken, hvor man bruger vådrumsmalingen. Feltet med vådrumsmaling kan være samme farve som resten af væggen, eller tones i en anden farve, for at markere feltet med vådrumsmaling. 
Man kan også med fordel bruge vådrumsmaling bag kogepladerne i stedet for en plade som mange bruger. Vådrumsmaling er nemt at rengøre og er derfor ideelt bag kogepladen, hvor væggen er udsat for snavs og fedt. 

 

Stadig i tvivl om maling til badeværelset?

Er du stadig i tvivl om hvilken maling du skal bruge til dit badeværelse eller andre vådrum? Så er du meget velkommen til at kontakte os direkte. Vi står klar til at hjælpe, så du kan få købt den helt rigtige maling til dit badeværelse. Er du i tvivl om fremgangsmåden eller har andre spørgsmål, er du også altid velkommen til at kontakte os.
Du kan få fat i os på telefon: 86 16 73 00 eller her på siden på vores chat. Du er også meget velkommen til at besøge Malerlager og Tapethuset på Katrinebjergvej 93A, Aarhus N.