Nye gipsvægge, som skal beklædes med glasfilt, glasvæv eller miljøvæv
Når du har opsat nye gipsplader, kan du vælge at beklæde dem med forskellige typer af vægbeklædning. Tidligere har vi lavet et blogindlæg om hvordan du beklæder nye gipsplader med tapet. Det indlæg kan du finde her. Ønsker du derimod at få en helt glat væg, eller en væg med struktur, der efterfølgende skal males, kan du med fordel bruge glasfilt, glasvæv eller miljøvæv. Vægbeklædningerne gør væggene stærkere, og kan give nogle flotte udtryk. Glasfilt er helt glat i udtrykket, hvor glasvæv og miljøvæv har struktur.
- Start med at dække gulvet af med afdækningspap, som fastgøres i kanterne med afdækningstape 50 mm x 50 m.
- Sørg altid for at der ikke er noget af gipsen der sidder løst. Derudover er det meget vigtigt at skrue skruerne forholdsvis præcist i. Skrues de for langt i, vil du ødelægge det tynde kartonlag, der er yderst på gipspladen. Skruen skal dog skrues ind så den ligger tæt til gipspladen, så det er til at spartle.
- Derefter sættes armeringstape i alle samlinger, vandret og lodret.
- Derefter påføres der let-grov sandspartel med en Spekter sandspartel flere størrelser forefindes, alt efter hvor stort et areal der skal spartles. Du kan forvente at skulle spartle et par gange, så alle samlinger er dækkede og overfladen er jævn.
- Dernæst skal der slibes. Vi anbefaler, at man benytter sandpapir k120 5 x 100 mm (120 er det antal korn der er pr cm2).
Væggen skal slibes, til den er helt glat. Sandpapiret kan monteres på en vægsliber, som kan monteres på en skaftforlænger. - Efter slibning skal den nye væg støves af med en støvkost.
- Når væggen er fri for støv, skal den grundes med en acryl grunder mikrodispers, for at malingen binder på væggen. Brug et tyndt lag grunder, så væggen ikke kommer til at skinne, og man derved opnår en næsten glaslignende overflade, som ikke er ønskelig ved påbegyndelse af malerarbejdet.
- Grunderen påføres en enkelt gang, og herefter skal væggen tørre i 4-6 timer, før maling kan påføres.
Vi anbefaler, at man benytter acryl grunder mikrodispers, som påføres med en stor pensel, gerne en anstryger / facadepensel. - Derefter påføres en gang vævlim 110-120 cm i bredden ved væv/filt m.m., som kan gøres med en malerrulle 25 cm. Ved at smøre vævlim 110-120 cm bredt, sikrer du at have til godt en bane vægbeklædning, da disse er 1 meter brede. På den måde er det nemmere at undgå, at smøre lim på de tidligere opsatte baner vægbeklædning.
- Herefter sættes banen af væv eller filt på. Start med at sætte den fast fra oven og nedefter med en vævspartel. Kør fra midten og ud til kanten, så du undgår buler og rynker.
- Til slut skæres banen til oppe ved loftet og nede ved gulvet/listen med en hobbykniv.
Gentag så proceduren en gang til. Er det væv, skal det stødes/skubbes sammen, og er det filt, laver man et overlæg og skærer banen sammen med en hobbykniv, og det overskydende filt fjernes.